Normann CPH FLAG KARLEKAMMER LYSESTAGE
Normann Copenhagen Flag Karlekammer Lysestage. Designet af Jonas Wagell.
Diameter 10,3 cm, Højde 9 cm, fremstillet i pulverlakeret zink. Findes i rød, brun, gul, sølv og guld.
Flag er en minimalistisk og funky lysestage med et geometrisk og råt udtryk. Den svenske designer Jonas Wagell har designet denne nyfortolkning af den klassiske karlekammer lysestage i et let og enkelt designudtryk i 5 varme farver.
I gamle dage blev karlekammer lysestagen brugt til at give lys om natten, I dag bliver den brugt til at skabe en varm og hyggelig stemning i boligen. Med klar reference til karlekammer lysestagen, har Flag en genkendelig funktion og et moderne udtryk. Flag er inspireret af de små signal flag på flydende bøjer, som bruges til at signalere til sejlere indenfor søfarten. Designet til at rumme et enkelt lys, har Flag et klassisk og enkelt udtryk som nemt sættes sammen med eksisterende boligindretning.
Jonas Wagell fortæller; Jeg var inspireret af sproget som bruges til havs, hvor små flag på bøjer informerer og advarer søfarere om forholdende. Den nederste del af Flag minder om en flydende bøje og det lille håndtag om et signalflag. På samme måde som bøjerne, tiltrækker Flag opmærksomhed og skaber lys.
Jonas Wagell bestod eksamen fra Konstfack i 2007, og betragtes som en af Sverige's mest lovende unge designere. Jonas har også fået titlen som en af ”World’s hottest young architects” af Wallpaper.
Jonas Wagell om hans designfilosofi;
Mit design er fokuseret på funktionelle brugskunst produkter, mere end på konkurrencevindende kunsteriske projekter. Jeg elsker produkter som anvendes meget i hverdagen og dermed er en integreret del af livet for menneskene som ejer brugskunsten. Jeg mener at langvarig kærlighed og samspil med designet er vigtigere end eksklusivitet og dyre materialer. Mit mål er at skabe simplificerede objekter med stor funktionalitet, og som er nemme at forstå og bruge.
Samtidig forsøger jeg at give mit design noget varmt og menneskeligt, en defineret karakter, eller personlig DNA om du vil. Jeg kalder denne streg generøs minimalisme.
Jonas Wagell om nordisk design;
Nordisk design er rodfæstet i sociale værdier om funktinalitet og tilgængelighed for alle. Enkle materialer og moderate former reflekterer den nordiske sjæl. Dette er fødselsarven for Nyt Nordisk Design. Nyt Nordisk Design er stærk inspireret af nutidens strømninger, kombineret med stærke traditioner for førsteklasses håndværk. En vinderkombination som jeg er overbevist om vil give os masser af ikoniske klassikere i fremtiden.