5 tips til den lille entre

Ideer til indretning af den lille entre

For mange kan det være svært at se, hvordan entréen kan indrettes, da entréen kan have sine udfordringer i form af størrelse og funktionalitet. Men mulighederne for at få en velindrettet og hyggelig entré er rigtig mange. Vi vil derfor give vores bedste tips til entré indretning på få kvadratmeter.
Entréen er det første rum, både du og dine gæster møder, når I træder ind i hjemmet. Entréen bør derfor være velindrettet, funktionel og give et fantastisk førstehåndsindtryk. Entré indretning kan dog være svært, da rummet ofte består af få kvadratmeter og bliver brugt til opbevaring af et væld af overtøj. Indretning af lille af entre kan derfor være svært, da funktionalitet ofte vinder over fine æstetiske detaljer.

Det er dog langt fra umuligt. Din entré kan sagtens forvandles til en varm og indbydende velkomst, som skaber plads til både opbevaring og et godt førstehåndsindtryk. Vi hjælper dig til at forstørre rummet og skabe en illusion af flere kvadratmeter med et par nemme tricks. Ved hjælp af vores 5 tips giver vi dig forslag og idéer til, hvordan du nemt kan narre øjet og skabe en funktionel entré med masser af hjerterum.


1. Skab dekorativ opbevaring

Den lille entre fungerer bedst, når overtøj, sko og tasker har faste pladser eller bliver gemt helt væk. Roder det i den lille entre, vil rummet se endnu mindre ud, så sørg for at rydde op og skab gode opbevaringsløsninger.
Det er vigtigt, at alle ting har en fast plads i din entré indretning. Der skal være et sted til at hænge jakker, sko og tasker, et sted at lægge nøgler og breve og de ting du ellers skal huske, når du skal ud af døren. Dette kan dog fylde meget i indretning af lille entre, og derfor er det yderst vigtigt at vælge smart opbevaring, som opfylder dine behov. Her foreslår vi at vælge entre tilbehør og løsninger, som ikke blot er praktiske men også lækre at se på.
Indretning af den lille entre fungerer bedst, hvis dele af overtøj og tilbehør kan opbevares bag lukkede døre eller i kurve. Vi anbefaler derfor at investere i opbevaringsmøbler som reoler og skabe i lyse farver og med lille dybde for at spare på gulvpladsen. Her kan du gemme rod væk og eventuelt opbevare tilbehør i kurve for bedre overblik. Kurve er også en super god løsning til entre opbevaring, hvis ikke du har lukkede låger at gemme rod bagved.
Hylder er også super praktiske i den lille entré, da de ikke tager noget gulvplads. Der er god mulighed for at finde hylder, der passer til lige netop din entré indretning. En enkelt hylde eller flere i rette design vil pynte på væggen og skabe plads til nips, handsker og huer. Har du en lille entré med mange døre, er det også en god idé at udnytte pladsen over dørene med hylder. Her kan du gemme hatte eller stille kurve med det tilbehør, der ikke passer til sæsonen.

Vi anbefaler også at udnytte pladsen på væggene til knager. Vi anbefaler at installere masser af knagerækker, så det er let at hænge jakker og hatte på plads, når du kommer ind af døren. Knager i forskellige former og farver er yderst dekorative og praktiske. Med gode opbevaringsmuligheder bliver entréen pludselig mere overskuelig og hyggelig at opholde sig i.


2. Indret med funktionelle møbler

Når din entré er lille, bliver dine møbler også nødt til at være det, hvilket skaber højere krav til møblernes design og funktionalitet. Vi anbefaler derfor at indrette med funktionelle og dekorative opbevaringsmøbler.
Ved indretning af den lille entre, er det vigtigt at gøre brug af møbler og entre tilbehør i design, form og farve, der komplementerer entréens størrelse og funktion. Her er det en god idé at gå efter mindre møbler i lyse farver i modsætning til store og mørke møbler, der vil tage for meget plads både fysisk og visuelt. Et eksempel på et super praktisk møbel er de smarte, smalle skoskabe, som ikke optager meget plads, men stadig skaber god opbevaring.
Der er også utrolig praktisk at investere i møbler med flere funktioner. Dette kan eksempelvis være en kombineret bænk med skohylde, eller en kombineret bænk med skuffer til hatte, huer, vanter og halstørklæder. Entre bænke kan ofte benyttes til opbevaring og samtidig give mulighed for at afsætte ting og sidde og tage sko på.

Det er også ideelt at indrette med møbler, som kan hænge på væggen. Så er gulvpladsen fri, hvilket giver en rummelig fornemmelse. Hvis du har et indhak i din entré, kan det dog også være en god idé at udnytte pladsen med et møbel, der passer. Dette kan være en lille kommode til småting eller en stol til når fodtøjet skal snørres.


3. Skab lys med god belysning og spejle

Et lyst rum vil syne større, og det vil også skabe en varm velkomst, samt et fantastisk førstehåndsindtryk. Derfor er det super vigtigt at indrette den lille entré med masser belysning og smukke spejle til reflektering af lyset.
Det er vigtigt at sørge for kraftige lamper, der kan lyse hele entréen op. En flot og effektiv loftslampe er essentiel, hvis du gerne vil have nok lys i indretning af lille entre. Du kan også vælge at have flere lamper i entreen, så øjet tiltrækkes af de forskellige lyskilder. Udover lys i loftet, kan du vælge at indrette entreen med væglamper og bordlamper. Det snyder øjnene og får entreen til at se større ud og vil skabe ekstra lys og hygge.
Spejle er også rigtigt gode til at åbne op og skabe lys i din entre indretning. Et spejl eller flere får enhver entre til at se meget større ud. Dels reflekterer spejlet lyset, så den lille entre bliver lysere, og dels bliver øjet narret til at tro, at entreen er meget større, end den i virkeligheden er. Spejle er derfor super smarte i den lille entre, da de skaber en illusion af flere kvadratmeter, samtidig med at de er praktiske og dekorative. Det er rart at kunne tjekke de sidste detaljer på vej ud af døren, og det rigtige spejl vil pynte smukt på væggen.

Ønsker du at få entréen til at syne større og mere rummelig, anbefaler vi derfor at benytte en kombination af kreativ belysning og smukke spejle. Under alle omstændigheder, bør du altid huske at tilføje lys, enten i form af kunstig belysning, lysindfald fra åbne døre og vinduer eller hvide detaljer.


4. Sørg for at bruge alle vægge

Når din entré er lille og smal, er det nødvendigt at tage alle vægge i brug for at skabe mest mulig gulvplads. Vi anbefaler derfor at tage både opbevaring og dekoration op i øjenhøjde for at skabe plads og rummelighed.
Der skal tænkes i kreative løsninger, når pladsen er trang. Dette gælder også brugen af dine vægge. Det er ofte gældende for den lille entre, at der er sparret på gulvpladsen. Derfor anbefaler vi at rette blikket mod væggene. Her har du mulighed for at skabe opbevaring, samt tilføje dekoration og personlighed til din entre indretning.

Vi anbefaler at lade gulvet og det øverste af væggene være frie for ting og sager, fordi det får rummet til at syne snævert. Væghængte reoler og skabe er især gode til den smalle entré. Det er også en god idé at gøre den lille entre mere spændende ved at bruge hylder og knager. Hylderne er perfekte til opbevaring og tilfører liv i entreen.
Når en entré er lille, tilgodeser mange opbevaring og funktionalitet over æstetiske detaljer. Dette er en fejl, som mange begår, hvilket fjerner personlighed og hygge fra din entre indretning. Vi anbefaler derfor at bruge væggene til entreindretning med billeder og plakater, spejle og vægdekoration. Dekoration er med til at skabe en hyggelig stemning. Med vægdekoration kan du dermed forvandle din entre til et personligt rum uden at optage plads.


5. Skab en illusion af flere kvadratmeter

Det er vigtigt at snyde øjet ved indretning af den lille entre. Det er derfor en god idé at gøre brug af enkelte tricks til at skabe en illusion af flere kvadratmeter og dermed få rummet til at virke større og mere rummeligt.
Der findes forskellige effekter, som kan tages i brug til at snyde ens opfattelse af et rum. Et af de nemmeste tricks at tage i brug, når du skal indrette den lille entre, er vigtigheden af farver. Hvis du er opmærksom på dit farvebrug i din entré, kan du nemlig snildt tilføje et par ekstra kvadratmeter til din entre indretning.
Du kan eksempelvis få en lang, smal gang til at virke mere kvadratisk og rummelig ved at være bevidst om dit farvebrug. Du kan male endevæggen i en konrastfarve og derved få rummet til at virke kortere, eller du kan bruge vandrette striber og få rummet til at virke bredere og lavere. Har du modsat et mindre, kvadratisk rum, kan du gøre brug af lyse og kølige farver til at åbne op og skabe rummelighed. Er der dog lavt til loftet, kan det være en fordel at gå efter samme farve til gulv og væg. Det giver en større rumfornemmelse, når loftet er lyst.

Hvis du dog ikke er klar på at kaste dig ud i at male, kan du opnå samme effekter med entre tilbehør. Du kan skabe vandrette linjer med en lang knagerække eller en lang række billeder. Du kan også bidrage til lyset med billeder, spejle og dekoration i lyse nuancer og ligeledes skabe kontraster.


Hjælp til indretning af den lille entre

Det kan være svært at indrette en entré på få kvadratmeter. Derfor nyder vi at kunne give entre inspiration, og hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi svarer altid på spørgsmål om vores produkter, når det kommer til din entreindretning på få kvadratmeter. Vi har her opstillet fem punkter, der overskueligt fortæller, hvordan du nemmest kan forny og indrette din lille entre varmt, personligt og funktionelt.

●      Sørg for at skabe rigelig opbevaring, og gerne opbevaringløsninger, som både er dekorative og funktionelle
●      Indret entréen med lyse og funktionelle møbler, som eksempelvis kombinerer opbevaring og siddeplads
●      Få entréen til at syne større ved hjælp af belysning og spejle til at reflektere lyset
●      Sørg for at bruge væggene til både opbevaring og dekoration, da du dermed sparrer på gulvpladsen
●      Skab en illusion af flere kvadratmeter med det rette valg af farver

Rigtig god fornøjelse med din entre indretning på få kvadratmeter!


LÆS OGSÅ...