• Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 30 dages fuld returret
  • Fragtfrit over DKK 399,-

Skab en hyggelig velkomst i entréen



Skab en hyggelig og personlig entre indretning

Entréen er det første rum, du og dine gæster præsenteres for i din bolig, og entreen er derfor med til at give det første indtryk af din boligindretning. Netop derfor er det vigtigt at indrette sin entre med en hyggelig atmosfære. I denne artikel giver vi vores bedste råd til, hvordan du indretter en hyggelig entre og giver en god velkomst.
Netop fordi det er i din entré, at du byder dine gæster velkommen, er det også her, du bør starte den stilmæssige røde tråd i din bolig. Det er vigtigt at skabe en hyggelig og varm atmosfære, så du og dine gæster rigtig føler jer hjemme, når I træder indenfor. Dette kan fremstå som en svær opgave, idet entréen er rummet, hvor design og funktion skal gå op i en højere enhed. Det behøver dog hverken være svært eller dyrt at gøre entréen til et af husets mest værdsatte rum.

I denne artikel guider vi dig til, hvordan du kan indrette din entre med hygge og hjertevarme. Med fem nemme tips kan du hurtigt gøre entréen til meget mere end blot en passage. Vi guider dig også til, hvilke fem elementer du bør investere i for at skabe en hyggelig atmosfære. Fælles for vores tips er, at de alle vil gøre en enorm forskel og bidrage til en hyggelig velkomst.





1. TILFØJ PERSONLIGHED

Lad din personlighed skinne igennem i din entre ved at indrette med dekoration, plakater og billeder.

2. INDRET MED FARVER

Sørg for at bringe farve ind i den kolde entre med dekoration, tekstiler, tapet eller plakater.

3. TÆNK I KREATIVE LØSNINGER

Du gør klogt i at tænke i kreative og multifunktionelle løsninger for at kombinere design og opbevaringsplads.

4. SKAB EN RØD TRÅD

Start den stilmæssige røde tråd i din bolig med din entre indretning. Lad din personlige boligstil eller farveskala præge din entre og dens indretning.

5. GØR NOGET EKSTRA FOR GÆSTER

Sørg for at gøre noget ekstra for at invitere dine gæster velkommen i dit hjem. Lad friske blomster stå fremme eller tænd levende lys for en hyggelig atmosfære.





Hvem vil ikke gerne bydes velkommen hjem af en luksuriøs, hyggelig og stilren entre? Nedenfor giver vi fem bud på, hvilke elementer din entre indretning bør indeholde for at skabe en skøn velkomst. Med den rette entre indretning vil du og dine gæster føle jer hjemme i en hyggelig atmosfære, så snart I træder ind over dørtærsklen.


1. Gem rod væk med dekorativ opbevaring

Det kan være lidt af en udfordring at indrette entréen med plads til tasker, sko og overtøj. Investerer du dog i de rigtige løsninger, kan du nemt skabe en hyggelig entre med plads til dekorativ opbevaring.
En entré lider ofte af pladsmangel og har behov for effektive opbevaringsløsninger. Vi anbefaler, at du pakker overtøj væk i skabe og skuffer, og kun har det vigtigste hængende fremme. Alt efter om du har en stor eller lille entre, kan en kombination af lukkede opbevaringsmøbler, skoskabe og indbygget opbevaring være med til at skjule de elementer, der ellers kan virke kaotiske. Hertil kan du supplere med stilfulde og åbne løsninger i form af knager, bøjlestænger og tøjstativer.

Det vigtigste er at finde en god balance mellem åben og lukket entre opbevaring. På den måde byder du dig selv og dine gæster velkommen på bedste vis med en rolig og hyggelig atmosfære. Vil du læse mere om entre opbevaring og få vores bedste tips og tricks dertil? Så kan du finde mere inspiration i vores artikel Dekorativ opbevaring til entréen.

SHOP OPBEVARING HER


2. Skab plads til et siddemøbel

Enhver entré har brug for et sted at sidde. En dekorativ stol eller bænk vil ikke blot se super godt ud, det vil også skabe plads til at sidde ned og binde sine snørrebånd eller blot vente på, at resten af familien bliver klar.
En mindre siddeplads i din entre vil tilmed bidrage til en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor du og dine gæster vil føle jer velkomne. En stol eller en taburet vil derfor tilføje lidt ekstra charme og personlighed til din entre. Når du skal finde et siddemøbel til din entre, bør du finde et, der matcher din entre indretning. Invester gerne i et møbel, det passer til netop din entre og dens kvadratmeter.

Er du ejer af en entre på få kvadratmeter, kan du nøjes med en lille taburet eller måske en stol eller bænk, der kan foldes op mod væggen. Er din entré derimod på den rummeligere side, bør du satse på en rigtig bænk, daybed eller lænestol. En god idé er at investere i en bænk, der kombinerer siddeplads og opbevaring. Den vil tilbyde tiltrængt opbevaring til handsker, huer og andet tilbehør, der roder.

SHOP STOLE HER


3. Skab en god stemning med belysning

Belysning er altafgørende for at skabe den rette stemning i entréen. Derfor anbefaler vi, at du investerer i dekorative og funktionelle lamper, der vil lyse din entre op og samtidig skabe en hyggelig atmosfære.
Lyset i entréen skal gerne være varmt, indbydende og behageligt for at skabe en hyggelig velkomst. Samtidigt skal lamperne også lyse godt op, så du kan finde rundt, når du kommer hjem sent om aftenen. Det kan derfor være en god idé at kombinere flere lamper med forskellige lysstyrker. Du kan eksempelvis have et hyggelys fra en bordlampe og et stærkere lys fra en pendel i entréen. Så kan du nemt ændre på lyset og stemningen i entréen.

Er du heldig, at der et naturligt lysindfald i din entre, skal du også sørge for at integrere det i din indretning. Det giver helt automatisk en skøn atmosfære i entréen, hvis der er meget naturligt lys. Når mørket falder på, og du har inviteret gæster til middag, kan du supplere med levende lys i dekorative lysestager for at skabe hyggebelysning.

SHOP BELYSNING HER


4. Tilføj personlighed med vægdekoration

Trods de få kvadratmeter i entréen kan det sagtens lade sig gøre at få personligheden til at skinne igennem. Med vægdekoration som billeder og plakater, spejle og maling kan du nemt give din entre et pift af personlighed.
En hyggelig entre indretning bør være personlig og indbydende. Vi skal huske på, at entréen er det første indtryk, dine gæster får af dit hjem. Derfor er det vigtigt at fokusere lidt på, hvordan entréen ser ud og får os til at føle. Det er her, at farver og former kommer ind i billedet.

Netop vægdekoration i entréen er med til at skabe hygge og personlighed. Entréen skal selvfølgelig have et spejl, da det er praktisk, når man skal i tøjet og ud ad døren. Dertil er det super dekorativt og med til at reflektere lyset og skabe en illusion af flere kvadratmeter. Har du masser af fri vægplads at lege med, kan du også vælge at dekorere væggen med smukke billeder og plakater eller male en enkelt væg i en markant farve. Med vægdekoration som blikfang, kan dine gæster stoppe op og beundre entreen.

SHOP VÆGDEKORATION HER


5. Giv en god velkomst med tekstiler

Entréen er lig med førstehåndsindtrykket af din bolig. Derfor er det naturligvis vigtigt at byde velkommen med en entre indretning, der oser af hygge. Dette kan du nemt opnå ved at indrette din entre med skønne tekstiler.
Først og fremmest er det vigtigt at byde sine gæster velkommen med en praktisk og dekorativ dørmåtte. En dørmåtte vil bidrage til et smukt helhedsindtryk og give dine gæster mulighed for at tørre sine sko af, inden de træder ind i boligen. I dag findes der et væld af smarte dørmåtter med mønstre, citater og smukke farver. Derfor vil du nemt kunne finde en dørmåtte, der passer til lige netop din personlige entre.

Sørg også for at få farve og varme ind i din entre med puder, tæpper og tekstiler. Du kan eksempelvis lægge fine hynder og puder på det siddemøbel, som du har investeret i. Dette vil bidrage til et hyggeligt hjørne i entréen. En god idé er også, at lægge et tæppe i entréen, så det ikke er koldt at træde ud på gulvet, efter man har smidt sine sko. Med dekorative tekstiler vil du hurtigt og nemt tilføre et pift af farve og hygge til din entre.

SHOP TEKSTILER HER





LÆS OGSÅ...












LIVINGSHOP ANBEFALER
WOUD Tail Wing Knage
Bestlite BL7 Væglampe
Bestlite BL7 Væglampe
DKK 2.695,00
Gubi Adnet Rectangulaire Spejl Sort
Om livingshop.dk

På Livingshop.dk finder du et stort udvalg af boligindretning til alle stile til indretning af ethvert rum, uanset om det er køkkenet, stuen, soveværelset, børneværelset eller øvrige af boligens mange rum. Vi har både designermøbler, belysning og brugskunst for enhver smag, og vi afsøger altid markedet, så vi har et inspirerende udvalg af møbler og boliginteriør, der følger tidens trends. Herudover har vi altid nyheder og mange gode tilbud, som kan skabe nyt liv i dit hjem. Hvis du er på udkig efter den perfekte gaveide, har vi gjort det nemt for dig, da vi har samlet gaveideer til hende, gaveideer til ham, populære gaveideer og mange flere i alle prisklasser, så du altid kan finde gave inspiration.

Email:
 

Living Møbelstudie | Lundholmj 1 | 7500 Holstebro | 97 42 36 77 | info@livingshop.dk