Indret med smarte køkkenredskaber

Indret et funktionelt køkken med køkkenredskaber

Køkkenet er for mange hjemmets hjerte. Det er her, vi bruger timevis på madlavning og hyggeligt samvær. Netop derfor skal køkkenet også fungere optimalt. Det er her smarte og funktionelle køkkenredskaber kommer ind i billedet. I følgende artikel kan du læse alt om, hvordan du skaber en funktionel, smart og dekorativ køkkenindretning med fine køkkenredskaber. Vi giver vores bedste råd til, hvordan du indretter med køkkengrej.
Du behøver ikke nødvendigvis at skifte hele køkkenet ud for at få en bemærkelsesværdig effekt. I mange tilfælde kan små detaljer gøre en store forskel. Derfor sætter vi i denne artikel fokus på køkken indretning med køkkenredskaber. Der er god grund til at vælge køkkenredskaber og køkkengrej i god kvalitet og i lækkert design. Ikke nok med at det er en god investering, så vil lækkert køkkengrej også være en stor hjælp i dagligdagen og super dekorativt i dit køkken.

Vi anbefaler derfor at investere i skønt design, som bidrager til din køkkenindretning. I denne artikel får du inspiration til køkkenredskaber. Vi har delt vores inspiration ind i tre kategorier, alt efter hvor i køkkenet de smarte køkkenredskaber hører til. Nedenfor kan du derfor slå inspiration til køkkenredskaber op efter køkkenets arbejdspladser.

TILBEREDNING: VED KØKKENBORDET     MADLAVNING: VED KOMFURET     RENGØRING: VED VASKEN


<A NAME="tilberedning"></A>

TILBEREDNINGSPLADS VED KØKKENBORDET

Ved køkkenbordet skal der være plads til at hakke, snitte, ælte osv. Derfor skal behjælpelige køkkenredskaber, som bruges til tilberedningen af mad, placeres i skuffer og skabe så tæt på tilberedningspladsen som muligt.
Køkkenbordet kan dermed bruges som en arbejdsplads til at hakke og snitte grøntsager, samt til at ælte dej. Derfor bør skåle, knive, køkkenmaskiner og skærebrætter være tæt ved hånden. Det er en god idé at placere det køkkengrej, du bruger ofte, inden for rækkevidde. Således vil du opnå en pæn og praktik køkken indretning.

Køkkenmaskiner

Køkkenets mange køkkenredskaber og maskiner kan kræve en hel del plads i indretningen. Derfor er det en god ide at overveje, hvorvidt du ønsker at udstille køkkenmaskinerne eller gemme dem væk.
Hvad enten du vælger at udstille køkkenmaskinerne eller gemme dem væk, så kræver det plads i din køkken indretning. Et godt tip er derfor at overveje, hvilke maskiner du gør brug af i hverdagen. Det er netop disse, som enten skal stå fremme eller gemmes væk tæt ved hånden. De andre køkkenmaskiner, som sjældent bliver brugt, kan gemmes væk bagerst i skabet.

Hvis du vælger at have dine køkkenmaskiner stående fremme, er det vigtigt at tænke over design. Hvis ikke køkkenredskaber og maskiner skal forstyrre din køkken indretning, skal de være i et lækkert design, der matcher din indretning. Herudover er det også vigtigt at pointere, at du nøje bør udvælge dine køkkenmaskiner. Det kan hurtigt virke rodet, hvis du har for mange maskiner stående fremme. Vi anbefaler derfor, at du gør dig nøje overvejelser om plads, design og brug.

Køkkenknive

Køkkenknive er vigtigt køkkengrej, som bør placeres centralt i køkkenet. De er ofte i brug og bør derfor placeres tæt på, hvor du tilbereder mad, så du altid har dem lige ved hånden.
Der findes mange forskellige designs til opbevaring af dine køkkenknive, så de er let tilgængelige, når de skal i brug. Du kan vælge at placere en knivblok på køkkenbordet, således knivene er lige ved hånden. En knivblok kan dog være upraktisk at have stående fremme og fylde på køkkenbordet, hvis ikke du har meget bordplads.

Du kan derfor også vælge at gemme knivene væk i en skuffe under køkkenbordet. Her vil de dog ikke kunne ses, hvilket kan være en skam, hvis du har investeret i fine køkkenknive i et lækkert design. En god ide er derfor at vælge den klassiske magnetskinne til køkkenredskaber og knive. Ved at opbevare køkkenknivene på væggen over køkkenbordet vil du udnytte vægpladsen, samt give et pift af dekoration med køkkenredskaber.

Skærebrætter

Nogle af de vigtigste køkkenredskaber i dit køkken er nogle praktiske, funktionelle og dekorative skærebrætter. De er uundværlige i dit køkken til madlavning, og så kan de også være utrolig dekorative i din indretning.
Skærebrættet er et af de mest brugte køkkenredskaber. Du tager det frem hver dag, og utallige madvarer tilberedes og klargøres på det. Derfor bør du udvælge dine skærebrætter med omhu. De skal være i god kvalitet og i lækkert design. Således kan du have det stående fremme, hvor det vil pynte i din køkken indretning.

Skærebrætter kommer i mange forskellige former, farver og materialer, hvilket gør dem yderst dekorative i køkkenet. Her kan du samle dine yndlings og placere dem som et lille kunstværk på køkkenbordet. Skærebrætter ser altså helt formidable ud i køkkenet, idet de både kan stilles, hænges og lægges på mange flotte og fantasifulde måder, så de pynter noget så skønt. Vi anbefaler derfor, at du investerer i smukke skærebrætter og inkluderer dem i din køkken indretning.


<A NAME="madlavning"></A>

MADLAVNINGSPLADS VED KOMFURET

Området omkring din kogeplade bør være indrettet efter de behov, du har, når du steger og koger mad på komfuret. Det gælder derfor om at at placere køkkenredskaber, som du bruger ofte til madlavning, nær komfuret.
Ved kogepladen og ovnen bør du have vigtige og nødvendige køkkenredskaber lige ved hånden. Dette inkluderer gryder, pander, paletknive, grydeskeer, krydderier og lignende. Disse bør placeres i nærheden af kogepladen, så de er nemme at få fat på under madlavningen. Du vil dermed opnå en praktisk arbejdsplads til madlavning.

Gryder og pander

Gryder og pander er helt essentielle i køkkenet. De er nogle af de køkkenredskaber, vi bruger mest, når vi skal lave lækker mad til familie og venner. Derfor er det vigtigt at vælge de rette gryder og pander.
Gryder og pander er noget af det køkkengrej, vi bruger mest, hvorfor de bør være lige ved hånden nær kogepladen. De nødvendige gryder og pander er dog også noget af det, der fylder allermest i de fleste køkkener. Dette ændrer dog ikke på, at de er en helt essentiel nødvendighed, hvorfor det er vigtigt at gøre plads til de uundværlig køkkenredskaber.

Først og fremmest er det derfor vigtigt at udvælge de rette pander og gryder, som du vil få glæde af i hverdagen. Her er det en god idé at investere i en stegepande, kasserolle og en større gryde, som alle er i høj kvalitet med god holdbarhed. Disse bør være let tilgængelig enten i skabe nær kogepladen eller hængende fremme på et stativ. Du kan eksempelvis give dit køkken et industrielt look ved at at hænge gryder og pander op i metalkroge.

Køkkengrej

Køkkengrej som paletknive, grydeskeer, piskeris osv. bør placeres lige ved hånden nær kogepladen, hvor de er uundværlige til madlavning. De skal derfor være super nemme at få fat i, når der skal røres, vendes eller piskes.
Der er god grund til at vælge køkkengrej og køkkenredskaber i høj kvalitet. For ikke nok med, at det er en god investering, så vil et par træskeer, et piskeris, en palet og en stegepincet være en stor hjælp i dagligdagen. Med disse smarte og praktiske køkkenredskaber kan du nemlig lave de fleste retter.

Når det kommer til de mindre køkkenredskaber, kan man hurtigt opnå en større samling, hvilket kan fylde i din køkken indretning. De fleste vælger derfor at gemme køkkengrej væk i skuffer nær kogepladen. Dette er også en praktisk løsning, men det kan være en skam at gemme dekorative køkkenredskaber væk. I stedet for kan du sætte dit køkkengrej i en fin krukke eller vase, hvor farvespillet mellem nye og gamle køkkenredskaber vil give liv og dekoration til dit køkken. Du kan dermed med fordel sætte dine køkkenredskaber til skue.

Krydderier

Krydderier hører ikke normalvis ind under kategorien køkkenredskaber. Vi vil dog argumentere for, at krydderier er et uundværligt redskab til madlavning. Uden krydderier ville maden mangle smag, saft og kraft.
I umiddelbar nærhed af kogepladen bør du derfor placere eller opbevare dine krydderier. Det er en fordel at have et skab eller en hylde til salt, peber, krydderier og olie i nærheden af kogepladen, så de er inden for rækkevidde, når maden skal have et pift af smag.

Et skab fyldt med krydderier kan dog hurtigt blive uoverskueligt og rodet. Derfor anbefaler vi at få organiseret skuffen, skabet eller hylden med smarte glas- eller plastikbeholdere til krydderier. Giv dem gerne mærkater, så du hurtigt kan finde de krydderier, du leder efter. Køkkenets krydderier behøver dog ikke nødvendigvis være gemt væk i skabe og skuffer. Du kan også bruge en tom væg eller noget ekstra hyldeplads til udstilling af dine krydderier. Variér gerne lidt så du både har krydderier, grønne planter, samt olier og eddiker stående.


<A NAME="rengøring"></A>

RENGØRINGSPLADS VED VASKEN

Området omkring vasken bør indrettes med køkkenredskaber, som bliver brugt, når køkkenbordet skal tørres af og når opvasken skal tages. Pladsen ved vasken skal derfor indrettes med praktisk og nyttige redskaber.
Ved vasken i køkkenet bør du have vigtige køkkenredskaber som opvaskebørste, opvaskemiddel, klude og viskestykker. Disse er uundværlige i køkkenet og kan tilmed fungere som funktionel dekoration. Ved at investere i dekorative designs kan du udskifte de kedelige køkkenredskaber til rengøring ud med fine, praktiske detaljer.

Opvaskebørste

Opvaskebørsten kan være et af de grimmeste køkkenredskaber, men går man lidt op i detaljerne i sin køkken indretning, kan den udskiftes med en i et lækkert, funktionelt og praktisk design.
Som tidligere nævnt, anbefaler vi at gå op i de små detaljer i form af køkkenredskaber. Dette gælder også opvaskebørsten. Ved at udskifte opvaskebørsten til en i et dekorativt design vil du hurtigt kunne pifte din køkken indretning op. Derudover bliver det pludselig også lidt sjovere at tage opvasken, hvis det er med lækre produkter. Især opvaskebørsten kan være god at skifte, idet den altid står eller ligger fremme.

Vi anbefaler derfor, at du investerer i en lækker opvaskebørste, som du med stolthed kan have stående fremme, idet den bidrager til dit velindrettede køkken. De fine opvaskebørster kommer i flere forskellige, fine design. De findes i alt fra gummi til træ. Med en dekorativ opvaskebørste kan du også nemt inkorporere den i et fint køkken stilleben ved siden af vasken sammen med din karklud og opvaskemiddel.

Opvaskemiddel

Opvaskemiddel er normalvis en meget anonym genstand ved siden af vasken i køkkenet. Dette vil vi dog gerne ændre på, idet vi anbefaler dig at investere i lækker opvaskemiddel, der vil pynte i dit køkken.
Ja, det er blot opvaskemiddel, som vi normalvis ikke ænser som en del af indretningen. Dette er dog en fejlagtig antagelse, idet en dekorativ sæbedispenser kan være med til at gøre hele forskellen i dit køkken. Noget så essentielt som en fin sæbedispenser med velduftende opvaskemiddel vil i høj grad pynte i din køkken indretning.

Vi anbefaler derfor, at du enten investerer i en pæn sæbedispenser, som du kan fylde op efter behov, eller velduftende opvaskemiddel i en fin indpakning. Der findes i dag et stort udvalg af velduftende opvaskemiddel i dekorative emballager. Med disse vil din opvask blive skinnende som aldrig før, idet du vil nyde den friske og naturlige aroma, som den udvalgte opvaskemiddel har. Du kan dermed lade sæbedispenseren stå fremme og pynte ved siden af vasken.

Klude og viskestykker

Skift de kedelige klude og viskestykker ud med nogle dekorative af slagsen. Fine køkken tekstiler er prikken over i'et i det velindrettede køkken. Her vil fine klude og viskestykker både være dekorative og praktiske.
Lækre køkkentekstiler som klude og viskestykker vil bidrage utrolig meget til din køkken indretning, idet de kommer i et væld af forskellige farver, materialer og unikke designs. Derfor har du stor mulighed for at finde lige netop de køkken tekstiler, som matcher dine behov og din boligindretning. At være omgivet af lækre materialer og designs vil nemlig skabe en rar stemning i køkkenet.

Ved at investere i fine klude og viskestykker vil du kunne lade dem hænge eller ligge fremme, hvor de vil bidrage til din indretning. Vælg derfor gerne nogle i farver, som matcher dit køkken. Med viskestykker og karklude som køkkenredskaber skal du dog huske på, at de bør skiftes ofte, så du undgår bakterier. Derfor kræver det en større samling af dekorativ klude og viskestykker for et altid velindrettet køkken.


LÆS OGSÅ...