• Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 30 dages fuld returret
  • Fragtfrit over DKK 399,-

Lad dig inspirere af New Nordic



Nordisk boligindretning

I de nordiske lande er vi kendte for vores minimalistiske og naturlige stil. Den unikke, nordiske stil har præget de danske hjem i mange år og er stadig enormt populær. Det nordiske look er derfor blevet til en stor tendens inden for boligindretning. Denne tendens kaldes New Nordic, og du kan læse alt om den skønne, nordiske tendens her.




Tendensen New Nordic er også kendt under navnet Ny Nordisk Natur, og denne handler om at bringe nordisk mentalitet og natur ind i hjemmet. I denne artikel vil vi gøre dig klogere på, hvad New Nordic er, og hvorfor tendensen har vundet mange danskeres hjerter. Nedenfor kan du læse mere om, hvad New Nordic indebærer.

HVAD ER NEW NORDIC?

Herudover har vi også inddelt den populære New Nordic tendens i fem kategorier, som du kan lade dig inspirere af. Vi giver fem gode tips til, hvordan du kan indrette din bolig succesfuldt og personligt med den nordiske trend.


TRÆ      NATUR     LYS      AFDÆMPEDE FARVER      DESIGN





HVAD ER NEW NORDIC?

Skandinaviske designtraditioner har længe været fremtrædende, men inden for de seneste år har boligentusiaster ikke kunne få nok af den unikke æstetik, der udspringer fra de nordiske lande, også kaldet New Nordic.

Med New Nordic bliver naturen og den nordiske mentalitet hevet med ind i hjemmets indretning. Tendensen startede tilbage i 2008 og har vokset lige siden. Den enkle og bemærkelsesværdige æstetik findes nu i boliger verden over, hvor skandinaviske designtraditioner som funktionalitet, simplicitet og natur er fremtrædende.
New Nordic stilen kendetegnes ved minimalistiske elementer, nedtonede farver samt kvalitetsmaterialer fra naturen. Den nordiske stil er enkel og rustik med træ og naturmaterialer, så tankerne ledes hen mod den skandinaviske, rå natur. I nordisk boligindretning er det derfor træ, læder og afdæmpede farver, som præger hjemmet.

Den nordiske stil tager også inspiration fra de nordiske hjem, hvor vinteren er lang, og hvor der i perioder kun er få timers dagslys. Derfor opfordrer den nordiske stil til at indrette lyst, hyggeligt og funktionelt. I Skandinavien er det vigtigt for os at føle os hjemme i vores bolig og at have tid til at hygge os med vores kære. New Nordic tendensen kan derfor siges at være nordisk boligindretning, hvor naturmaterialer, lys, afdæmpede farver og design former hjemmet.





INDRET DIT HJEM MED TRÆ

I disse digitale tider er der stor fokus på at bringe naturen og naturlige materialer ind i hjemmets indretning. Her er især træ en stor del af den nordiske tendens. Ønsker du den nordiske stil, bør du derfor indrette med træ.

Hvis du ønsker at indrette dig efter den nordiske stil, er det vigtigt at bruge masser af naturlige materialer i indretningen. Materialet træ er især et centralt materiale i det nordiske hjem. Træ ældes smukt og får en vidunderlig patina, når det bliver brugt. Vi anbefaler derfor, at du indretter dit hjem med træ for at opnå den nordiske stil. Gå gerne efter møbler og boligtilbehør i lyst eller ubehandlet træ for et perfekt nordisk look.





BRING NATUREN INDENFOR

Integreringen af naturen i hjemmet er vigtig i New Nordic, hvor mængden af grønne planter, sukkulenter og kaktusser nærmest ikke kan blive for stor. Vi anbefaler derfor, at du indretter med planter for et nordisk udtryk.

Grønne planter er super dekorative og får dig til at føle, at du er tættere på naturen. Samtidig giver de skønne planter en stemning af liv og ro i hjemmet, samt sikrer dig et bedre indeklima. Med kaktusser og sukkulenter i fine krukker behøver du ikke at have grønne fingre for at nyde naturen i din bolig. Du kan også indrette dig med planter i form af boligtilbehør med plantemotiver. Bring derfor naturen indenfor for et nordisk udtryk i hjemmet. 





SKAB LYS OG LIV I INDRETNINGEN

Den nordiske stil er lys og let. Hvis du ønsker en nordisk indretning, er det derfor vigtigt, at dit hjem altid virker lyst og indbydende. Ifølge New Nordic tendensen bør du dermed skabe lys og liv i din bolig indretning.  

Den nordiske stil er kendt for sit lyse og lette udtryk. Dette kan du også nemt opnå ved hjælp af hvide vægge, lyst interiør, lamper og naturligt lys. En fingerregel er, at man aldrig lukker lyset ude. Gå derfor udenom mørke gardiner og vælg lette, lyse løsninger, når det er muligt. Suppler gerne med ekstra lyskilder i form af lamper og lysestager i de mørke aftentimer. Herved skaber du en lys og varm indretning, som den populære nordiske stil er kendt for.





FÅ RO OG BALANCE MED AFDÆMPEDE FARVER

Farverne i den nordiske stil er meget nedtonede, men du kan sagtens skabe kant i dit hjem ved at gøre brug af kontraster. Sørg for at blande afdæmpede farver i både lyse og mørke nuancer for en spændende indretning.

En let måde at tilføje en nordisk stemning til dit hjem er at anvende farver fra naturen. Sørg for at holde farverne i en dæmpet farvepalet. Kontraster er dog også et vigtigt værktøj i en nordisk indretning. Man anvender kontraster for at skabe dybde og spænding i rummet. Du kan meget simpelt skabe en fin kontrast og lidt kant til boligen ved at blande materialer, farver og boligtilbehør i både lyse og mørke nuancer. Dette vil skabe en smuk, nordisk effekt.





TILFØJ ELEMENTER AF NORDISK DESIGN

Vi skandinavere er kendt for mange ting, men der er særligt én ting, som norden er kendt for ude i verden. Dette er vores unikke design. Ønsker du en nordisk boligindretning, bør du give en hyldest til smukt, nordisk design.

Form, funktion og æstetik er altid i fokus, når der skabes nyt nordisk interiør til boligen. Enkelthed, opmærksomhed på detaljer og høj kvalitet af materialer har længe har været forbundet med skandinavisk design. De rene linjer og naturlige materialer er derfor grundlæggende principper i nordisk design. Hvis du ønsker at opnå en nordisk stil, bør du derfor hylde nordisk design og investere i smukke, tidløse designermøbler og unikt boligtilbehør.





INDRET DIT HJEM NORDISK

Er du blevet inspireret af New Nordic tendensen og den nordiske stil? Så har vi nedenfor opsummeret vores fem tips til, hvordan du opnår en nordisk boligindretning med naturlige materialer, afdæmpede farver og design.


●      Med New Nordic bliver naturens materialer, farver og lys hevet med indenfor i hjemmet
●      Opnå den nordiske stil ved at indrette med træ i form af træ møbler og boligtilbehør
●      Sørg for at bringe naturen indenfor ved hjælp af grønne planter
●      Skab et nordisk lys i indretningen med hvide vægge, lyst interiør, lamper og naturligt lys
●      Indret med nedtonede farver og skab gerne kontraster ved at blande både lyse og mørke nuancer
●      Invester gerne i smukt, skandinavisk design, som udstråler den nordiske stil

Rigtig god fornøjelse med din nordiske indretning!





LÆS OGSÅ...











Om livingshop.dk

På Livingshop.dk finder du et stort udvalg af boligindretning til alle stile til indretning af ethvert rum, uanset om det er køkkenet, stuen, soveværelset, børneværelset eller øvrige af boligens mange rum. Vi har både designermøbler, belysning og brugskunst for enhver smag, og vi afsøger altid markedet, så vi har et inspirerende udvalg af møbler og boliginteriør, der følger tidens trends. Herudover har vi altid nyheder og mange gode tilbud, som kan skabe nyt liv i dit hjem. Hvis du er på udkig efter den perfekte gaveide, har vi gjort det nemt for dig, da vi har samlet gaveideer til hende, gaveideer til ham, populære gaveideer og mange flere i alle prisklasser, så du altid kan finde gave inspiration.

Email:
 

Living Møbelstudie | Lundholmj 1 | 7500 Holstebro | 97 42 36 77 | info@livingshop.dk