Bemærk: Skålen er til forudbestilling, den forventes på lager i uge 44.
Håndlavet og æstetisk piedestalskål i det fineste hvide porcelænsler. Marée er fransk og betyder 'tidevand', hvilket ligeledes er skålens inspirationskilde. Piedestalskålen er således inspireret af Vadehavets bølgende sandbund, når vandet har trukket sig tilbage, hvormed den nøgne havbund blottes. Dét er det særlige ved dette foranderlige område. Designet er skabt med tidløshed for øje og kærlighed til håndværk, hvorfor der kan forekomme små variationer fra skål til skål. Piedestalskålen er tiltænkt som en lille serveringsskål, til snacks eller til udstilling af ens yndlings sager.