RHANDERS 'Emma' skindhandsker. Taupe.
Luksuriøse og bløde handsker, der kombinerer vintage-glamour med moderne teknologi. Handskerne er inspireret af 1950'ernes tidløse elegance, men opdateret med nutidens urbane liv. Den lette, men stærke lammeskind tilbyder en luksuriøs fornemmelse, mens strategisk placerede lycra-paneler giver en pasform og elasticitet, der sikrer komfort. Desforuden er de skabt med en vandafvisende 3M nanoteknologi, der beskytter mod vejrets udfordringer, og en touch-teknologi, således smartphones kan benyttes uden at handskerne aftages. Afslutningsvis er handskerne behandlet med en multi-prisbelønnet Micro-Fresh® antibakteriel teknologi, der forhindrer op til 99,99% af mikroorganismer og patogene bakterier. En ædel detalje, der fuldender designet, er kalmus-blomsten, der er belagt med 14 karat guld.
Skindhandskerne er fremstillet på Randers Handskefabrik, der har over 200 års hæderkronede håndværkstraditioner og et kompromisløst fokus på kvalitet og holdbarhed. Handskerne er håndlavet efter traditionel handskemageri og syet med half piqué. - en delikat syteknik, som kun få i verden mestrer. Resultatet er et sofistikeret udtryk og den fineste fornemmelse af komfortable, tætsiddende handsker.
Skindhandskerne er ej blot et praktisk valg, men tilmed et luksuriøst statement, der vidner om traditionelt håndværk og kompromisløs kvalitet. Lad skindhandskerne blive en trofast følgesvend i mange år fremover.
Materiale: Komposition: 90% lammeskind & 10% lycra